|
Jan Audun Rasmussen

Koncertforedrag: Dykkersafari til Urhavet

21.09.2024
17:30-19:30
Strandingsmuseum St. George, Vesterhavsgade 1E, Thorsminde

Eventyrlige aftener med foredrag og koncert

Kom med på dykkersafari i Jordens tidlige oceaner: Til de allerførste have på Jorden, hvor kun bakterier var til stede, til blæksprutternes storhedstid for 460 millioner år siden, og til havet over Danmark for 55 millioner år siden og de ældste, direkte forfædre til vore dages fisk.

Jorden er ufattelig gammel, og derfor vil Jan Audun Rasmussen fokusere på tre af de mest spændende perioder i urhavets historie.

Fortælleren slutter af med at vise eksempler på fiskefossiler fra moleret på Mors og Fur, der er blandt verdens flotteste og ældste, direkte forfædre til vore dages saltvandsfisk.

Fortæller:
Jan Audun Rasmussen, palæontolog og museumsinspektør, Museum Mors

Musikere:
Thomas Agergaard (saxofon og fløjte)
Simon Toldam (keyboard)
Kim Kristensen (keyboard)
Joel Illerhag (bas)
Peter Bruun (trommer)

Køb billet