|
Oplev særudstillingen Draget mod dybet på Strandingsmuseet - udstillingen forener moderne kunst, natur og historie.

Udstilling

Særudstilling i 2024 og 2025

Draget mod dybet

Draget mod dybet

I udstillingsrum [4] finder du den nyeste særudstilling: Draget mod dybet, som åbner 8. februar 2024 og løber hele 2024.

Her forener Strandingsmuseum St. George moderne kunst med fortællinger om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere.

Ved 1800-tallets begyndelse var menneskenes færden i Nordsøen begrænset til havoverfladen og de lavvandede områder langs kysten. Hvad der fandtes i dybet, var kun tilgængeligt som strandfund eller med hjælp fra kroge, tænger og net. Men ved århundredets midte kom der gang i udforskningen af den undersøiske verden.

Bjærgeselskaber bevæbnet med dykkerklokker, luftpumper og dykkerdragter fik adgang til vraggods på havets bund. Naturforskere tog fat på udforskningen af livet under vand – ofte med hjælp fra den lokale befolkning langs kysten. Forfattere og kunstnere skabte eventyrlige fortællinger og værker, der inspirerede til visioner og drømme om en ukendt verden under bølgerne.

Strandingsmuseet indbyder sammen med fire kunstnere til refleksion over 1800-tallets videnskabelige, teknologiske og kunstneriske udvikling og dens betydning for vores forhold til havet og den undersøiske verden i dag.

Køb billet