Da orkanen var ovre og havet efter nogle dage havde lagt sig, begyndte man fra officiel dansk side at inspicere vraget George. Man kunne hurtigt konstatere, at skibet var sunket dybt ned i havbunden. Det meste af de øvre dæk var ødelagt, og kun brudstykker af skibssiderne stak op over havoverfladen, så man kunne ikke bjerge noget af særlig stor værdi. H.M.S. Defence blev knust til pindebrænde ved strandingen. af H.M.S. St.

Man var dog længe klar over, at de nedre dæk på vraget af H.M.S. St. George, der muligvis stadig var intakte, måtte indeholde genstande og ressourcer af høj værdi, så 65 år senere i 1876 begyndte skiftende selskaber så småt igen, efter aftale med de engelske myndigheder, at udføre dykker- og bjergningsarbejder ved vraget, men med begrænset udbytte.

Dykkerselskabet i Fjaltring fik bjerget to af skibsklokkerne fra skibet, og man forærede efterfølgende den ene til den nyopførte kirke i No, hvor den i mange år tjente som kirkeklokke. I 2011 forærede menighedsrådet kirkeklokken til Strandingsmuseet, så skibs- og kirkeklokken hænger i dag ved siden af det store anker (der blev bjerget i 1993) indenfor på Strandingsmuseet. Den anden af de to skibsklokker hænger uden for museet ved siden af det andet store anker der blev bjerget i 1972.

Bjergningsarbejdet blev genoptaget af vragfiskere i 1904, og i løbet af første halvdel 1900-tallet bjergede man store mængde kobber, bly og jern i form af kanoner, adskillige kobbernagler og kobberforhudninger mv. op. Man var interesseret i vraget pga. de mange ressourcer, og ikke så meget for den historiske værdi. Således blev kanonerne alle solgt til omsmeltning. Kanonerne var stadig forseglet med træpropper, og i mindst ét tilfælde var krudtladningen i løbet stadig tør! Under 2. Verdenskrig bjergede man videre og arbejdet ophørte først i endeligt 1954. Man gik ofte ret hårdhændet til værks og anvendte dynamit til at sprænge sig ind i vraget. Ved arbejdet fandt man også to små signalkanoner som blev bjerget, og desuden fandt vragfiskere også de stærkt nedbrudte rester af H.M.S. Defence, men her var der ikke noget tilbage, det kunne betale sig at bjerge.

I forbindelse med arbejdet med Nysted Havmøllepark, der blev anlagt på Rødsand syd for Gedser i 2003, blev der gjort et bemærkelsesværdigt fund. Dykkere fandt det 11,5 meter høje ror, som H.M.S. St. George mistede under en storm d. 15. november 1811. Det var denne hændelse der indirekte blev årsag til begge forlis ud for Thorsminde senere samme år.

Fundet af roret blev rapporteret til Nationalmuseets Marinarkæologiske undersøgelser i Roskilde, som kontaktede Gert Normann Andersen, der handlede hurtigt. Han sendte dykkerskibet Cable One til Rødsand for at bjærge roret og fik det efterfølgende kørt hjem til Thorsminde, og han bekostede selv hele operationen. I dag indgår roret som et centralt element i museets udstilling, ophængt i et tårn opført specielt til dette formål.