Historien om skibet St. George
HMS St. George og HMS Defence
En trist skæbne overgik de to engelske linjeskibe H.M.S. St. George og H.M.S. Defence, der under en orkan befandt sig ud for Thorsminde tidligt om morgenen d. 24. december, juleaftensdag 1811, hvilket kostede størstedelen af de tilsammen godt 1400 søfolk livet.
Kun 17 mand overlevede strandingerne, der er blevet betegnet som én af de største strandingskatastrofer i verdenshistorien.
Dyk og Bjærgninger
Da orkanen var ovre og havet efter nogle dage havde lagt sig, begyndte man fra officiel dansk side at inspicere vraget George. Man kunne hurtigt konstatere, at skibet var sunket dybt ned i havbunden. Det meste af de øvre dæk var ødelagt, og kun brudstykker af skibssiderne stak op over havoverfladen, så man kunne ikke bjerge noget af særlig stor værdi. H.M.S. Defence blev knust til pindebrænde ved strandingen. af H.M.S. St.
Man var dog længe klar over, at de nedre dæk på vraget af H.M.S. St. George, der muligvis stadig var intakte, måtte indeholde genstande og ressourcer af høj værdi, så 65 år senere i 1876 begyndte skiftende selskaber så småt igen, efter aftale med de engelske myndigheder, at udføre dykker- og bjergningsarbejder ved vraget, men med begrænset udbytte.
Dykkerselskabet i Fjaltring fik bjerget to af skibsklokkerne fra skibet, og man forærede efterfølgende den ene til den nyopførte kirke i No, hvor den i mange år tjente som kirkeklokke. I 2011 forærede menighedsrådet kirkeklokken til Strandingsmuseet, så skibs- og kirkeklokken hænger i dag ved siden af det store anker (der blev bjerget i 1993) indenfor på Strandingsmuseet. Den anden af de to skibsklokker hænger uden for museet ved siden af det andet store anker der blev bjerget i 1972.
Bjergningsarbejdet blev genoptaget af vragfiskere i 1904, og i løbet af første halvdel 1900-tallet bjergede man store mængde kobber, bly og jern i form af kanoner, adskillige kobbernagler og kobberforhudninger mv. op. Man var interesseret i vraget pga. de mange ressourcer, og ikke så meget for den historiske værdi. Således blev kanonerne alle solgt til omsmeltning. Kanonerne var stadig forseglet med træpropper, og i mindst ét tilfælde var krudtladningen i løbet stadig tør!
Under 2. Verdenskrig bjergede man videre og arbejdet ophørte først i endeligt 1954. Man gik ofte ret hårdhændet til værks og anvendte dynamit til at sprænge sig ind i vraget. Ved arbejdet fandt man også to små signalkanoner som blev bjerget, og desuden fandt vragfiskere også de stærkt nedbrudte rester af H.M.S. Defence, men her var der ikke noget tilbage, det kunne betale sig at bjerge.
H.M.S. St. George genfindes
Vragets eksakte position gik desværre i glemmebogen, men sportsdykkere fra frømandsklubben ‘Delfinen’ i Holstebro dykkede i løbet af 1960´erne efter vraget af St. George. Det lykkedes dem endelig at finde vraget i 1970. Først fandt de det store anker, der senere blev hævet, og som i dag står ved indkørslen til museet. Ved efterfølgende dyk på vraget bjergede man desuden adskillige andre genstande.
Formanden for frømandsklubben, Gert Normann Andersen, rettede i 1980 en bekymret henvendelse til Nationalmuseet. Efter en inspektion i foråret 1980 havde dykkere fra Delfinen observeret, at flere dæk på vraget var blevet blotlagt af de kraftige storme den foregående vinter. De barske forhold i Nordsøen gør, at blotlagte vrag hurtigt nedbrydes, så hvis man ville bjerge flere genstande fra vraget, måtte det gøres snarligst.
I den efterfølgende tid dykkede man jævnligt på vraget, men desværre blev mange genstande skyllet bort eller nedbrudt af forholdende, og det lykkedes kun at bjerge få genstande. I vinteren 1981 blev vraget yderligere blotlagt og dermed endnu mere udsat for naturens ødelæggende kræfter.
Arkæologiske undersøgelser
Den første officielle prøveudgravning af H.M.S. St. George blev foretaget i 1983 af Skibshistorisk Laboratorium i samarbejde med dykkerklubben Delfinen og Jydsk Dykkerfirma (der i dag hedder JD-Contractor). Prøveudgravningen havde som hovedopgave at opmåle vraget ordentligt, så den fortsatte nedbrydning kunne observeres. Desuden foretog man en prøveudgravning for at undersøge hvilke genstande man kunne forvente at finde i vraget, hvilken tilstand disse havde, og hvor mange der kunne tænkes at være.
Det blev hurtigt klart, at mange af de genstande man tidligere havde observeret stikke op af sandet, nu var borte. Alligevel blev prøveudgravningen en stor succes, og selv om man kun udgravede et lille område i agterskibet, fandt man et væld af spændende genstande. Takket være opmålingen kunne man nu også præcis stedbestemme hvor i skibet genstandene blev fundet.
Fra 1984 begyndte de egentlige udgravninger, som fortsatte i 1985 og 1986 og man udstillede løbende de fundne genstande i det lokale auktionshus i Thorsminde, hvilket var et tilløbsstykke. I 1996 blev vraget atter konstateret blotlagt, hvorfor der blev foretaget nye udgravninger det år samt det efterfølgende. Men inden da havde man indviet Strandingsmuseum St. George til at huse de mange fund, der udgør grundstammen i den dramatiske fortælling om en af verdenshistoriens største strandinger. Flere fund ledte nu til udvidelser af museet.
Roret og tårnet
I forbindelse med arbejdet med Nysted Havmøllepark, der blev anlagt på Rødsand syd for Gedser i 2003, blev der gjort et bemærkelsesværdigt fund. Dykkere fandt det 11,5 meter høje ror, som H.M.S. St. George mistede under en storm d. 15. november 1811. Det var denne hændelse der indirekte blev årsag til begge forlis ud for Thorsminde senere samme år.
Fundet af roret blev rapporteret til Nationalmuseets Marinarkæologiske undersøgelser i Roskilde, som kontaktede Gert Normann Andersen, der handlede hurtigt. Han sendte dykkerskibet Cable One til Rødsand for at bjærge roret og fik det efterfølgende kørt hjem til Thorsminde, og han bekostede selv hele operationen. I dag indgår roret som et centralt element i museets udstilling, ophængt i et tårn opført specielt til dette formål.
Renovering, ombygning og udvidelse
Strandingsmuseum St. George gennemgik i 2015 til 2017 en omfattende renovering, ombygning og udvidelse med støtte fra en række fonde og bidragydere. Det tilførte 1000 nye kvadratmeter og moderne udstillinger fordelt på udsigtstårnet det 12 meter lange og 5,4 tonstunge ror fra H.M.S. St. George samt fire udstillingssale, der behandler strandinger i sin helhed: Den farlige vestkyst, strandingerne af de to linjeskibe, kystens håndtering af strandinger, vraget og den undersøiske kulturarv på havets bund. Derudover findes en femte udstillingssal, der er et multifunktionelt rum, som bruges til særudstillinger og foredrag. Det nye Strandingsmuseum St. George åbnede 19. maj 2017.
Søg på Strandingsmuseet