

Original og model
3.000 egetræer og 500 fyrretræer. Så meget træ skulle der til at bygge et britisk krigsskib i 1700-tallet.
Storbritannien var verdens herre på havene, 726 skibe havde de. I England blev der bygget skibe på samlebånd, og HMS St. George var ét af de allerstørste linjeskibe.
I 2016 begyndte Orlogsmuseets modelbyggerlaug at lave en kopi af HMS St. George i 1:48. Modellen er unik – måske er der aldrig før set så præcis og så gennemført en kopi. I udstillingen kan du gå på opdagelse i de originale genstande fra St. George og de bittesmå modeller fra modelbyggerne.