Draget mod dybet
Draget mod dybet
I udstillingsrum [4] finder du den nyeste særudstilling: Draget mod dybet, som åbner 8. februar 2024 og løber hele 2024.
Her forener Strandingsmuseum St. George moderne kunst med fortællinger om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere.
Ved 1800-tallets begyndelse var menneskenes færden i Nordsøen begrænset til havoverfladen og de lavvandede områder langs kysten. Hvad der fandtes i dybet, var kun tilgængeligt som strandfund eller med hjælp fra kroge, tænger og net. Men ved århundredets midte kom der gang i udforskningen af den undersøiske verden.
Bjærgeselskaber bevæbnet med dykkerklokker, luftpumper og dykkerdragter fik adgang til vraggods på havets bund. Naturforskere tog fat på udforskningen af livet under vand – ofte med hjælp fra den lokale befolkning langs kysten. Forfattere og kunstnere skabte eventyrlige fortællinger og værker, der inspirerede til visioner og drømme om en ukendt verden under bølgerne.
Strandingsmuseet indbyder sammen med fire kunstnere til refleksion over 1800-tallets videnskabelige, teknologiske og kunstneriske udvikling og dens betydning for vores forhold til havet og den undersøiske verden i dag.
Flere oplevelser
Sommer på museet: Børn gratis entré
Tag på museum i sommerferien og få en spændende og lærerig dag med hele familien. Gratis entré under 18 år i følgeskab med voksen.
13.07.2024Koncertforedrag: Fra stiletter til svømmefødder
Tag med på en rejse fra modebranchen til den undersøiske verden med eventyrer Cecilia Vanman og oplev livemusik i verdensklasse.
21.09.2024Koncertforedrag: Dykkersafari til Urhavet
Kom på dykkersafari til Jordens tidlige oceaner med den medrivende fortæller, palæontolog Jan Audun Rasmussen, og oplev livemusik i verdensklasse.
UdstillingEn af historiens største strandinger
Her får du beretningen om en af verdenshistoriens største strandingskatastrofer, der fandt sted ud for Thorsminde i julen 1811.
UdstillingNår lokale møder strandede søfolk
Gennem tiden er tusindvis af skibe strandet på den jyske vestkyst, og hvad sker der, når kystbefolkningen møder de strandede søfolk?
UdstillingDet vilde hav og den farlige vestkyst
Her oplever du elementernes rasen, og du bliver klogere på, hvorfor den jyske vestkyst var så farlig for skibsfarten før i tiden.
UdstillingOriginale genstande og modelskib
I udstillingen kan du gå på opdagelse i de originale genstande fra St. George og de bittesmå modeller fra modelbyggerne.
SærudstillingDraget mod dybet
En forening af moderne kunst med fortællinger om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere.
Se alle