Udstilling

[5] Særudstilling på Strandingsmuseum St. George i 2021 og 2022

Original og model

3.000 egetræer og 500 fyrretræer, så meget skulle der til at bygge et britisk krigsskib i 1700-tallet. Storbritannien var verdens herre på havene, 726 skibe havde de. I England blev der bygget skibe på samlebånd, og HMS St. George var ét af de allerstørste linjeskibe.

I 2016 begyndte Orlogsmuseets modelbyggerlaug at lave en kopi af HMS St. George i 1:48. Modellen er unik – måske er der aldrig før set så præcis og så gennemført en kopi. I udstillingen kan du gå på opdagelse i de originale genstande fra St. George og de bittesmå modeller fra modelbyggerne.

Mens du forundres over de gigantiske byggeprojekter i både 1700-tallet og i de seneste 5 år, så kan du glæde dig til lørdag den 16. oktober, hvor museet endelig kan byde velkommen til selve den flotte model. Indtil da må du nøjes med fotografier fra værkstedet i montren.