Menu

Strandingsmuseum St. George lancerer børnebog og nye undervisningsforløb

Onsdag den 20 november kl. 15-17  inviterer Strandingsmuseum St. George alle interesserede til reception i anledning af lanceringen af børnebogen "Den tavse dreng - en gådefuld fortælling" og præsentation af to nye undervisningsforløb.

Bogen, der foregår ombord på et stort sejlskib i 1830, er skrevet og illustreret af den engelske forfatter og illustrator Catherine Brighton. Den oprindelige titel er "Dearest Grandmama".  Bogen udkom første gang på dansk i 1991 med titlen "Den tavse dreng - en gådefuld fortælling".

Den smukt illustrerede bog med den gådefulde fortælling har i mange år været udsolgt fra forlaget, men i anledning af, at den sammen med museets udstillinger er krumtappen i et helt nyudviklet undervisningsforløb i dansk for folkeskolens mellemtrin, har museet besluttet at bekoste en genudgivelse af den.

Ved lanceringen vil både bog og undervisningsforløb blive præsenteret.

Læs mere om lanceringen her: DenTavseDreng_Invitation