Menu

Fine skatte fra havets bund

Der kom mange gode og spændende fund på bordet, da de tre vestkystmuseer, Strandingsmuseum St. George, Lemvig Museum og Ringkøbing-Skjern Museum, inviterede til "Vis os din skat fra havets bund" den 13. maj.

Alle, der havde fund, som på den ene eller den anden måde var kommet op fra havets bund, kunne tage det med til Strandingsmuseum St. George og vise det til et panel af fagfolk fra de tre museer og til englænderen John Bingeman, der er ekspert i engelske krigsskibe fra 1700-tallet.

Flere havde taget imod invitationen, og ud over at studere de interessante genstande, fik både fagfolk og publikum mange gode historier og ny viden med på vejen. Alle fundene blev fotograferet og oplysningerne om dem noteret, så museerne kan kontakte ejerne, hvis de en dag gerne vil låne genstandene til udstilling eller yderligere undersøgelser.

De tre museer er altid interesserede at høre om fund fra havet, så har du noget liggende i skuffen, er du velkommen til at kontakte et af museerne.

Se forhåndsomtalen i Dagbladet Holstebro Struer her.

Avisen har også bragt billeder og artikler om begivenheden her

og her.