Menu

100 års jubilæumsfest på Strandingsmuseum St. George

Foreningen af Strandfogeder langs den jyske vestkyst fejrede 100 års jubilæum på Strandingsmuseum St. George.

 

Der var fyldt til bristepunktet i Restaurant St. George den 15. september, da de omkring 130 strandfogeder,  honoratiores og ledsagere var bænket til den store jubilæumsfest.

Det var Midt- og Vestjyllands Politi, der sammen med Nordjyllands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi var vært ved arrangementet. Dagen begyndte med formiddagskaffe og taler ved justitsminister Søren Pape Poulsen, politidirektør Jens Kaasgaard og foreningens formand Jens Nikolai Vejlgaard.

Derefter fortalte museumsdirektør Ingeborg Svennevig om Strandingsmuseum St. George som introduktion til gæsternes besøg i museets udstillinger.

Jubilæumsgæster på besøg i udstillingen.

Efter et gruppebillede foran museet var der festmiddag i restauranten.

Strandingsmuseum St. George og Restaurant St. George var glade og stolte over at lægge hus til den store fest, og vi ønsker foreningen stort tillykke med jubilæet.

Læs mere om 100 års jubilæet på foreningens hjemmeside: http://www.strandfoged.dk/foreningen-af-strandfogeder/100-aars-jubilaeum/